Case: NordCacao – Den lille luksus i hverdagen
Influencer Marketing Case

Den lille luksus
i hverdagen

Hvordan vi hjalp NordCacao med at flytte sig fra gavehylden til hverdagskurven – gennem en mikro-influencer-kampagne på Instagram.

Virksomhed NordCacao
Branche Chokolade & Konfekture
Platform Instagram
Format Reels + Stories
3 Influencere
45K Samlet følgerbase
13.6K Forventet rækkevidde
34.841 Samlet budget (kr.)
1

Kontekst

NordCacao er et dansk premium chokoladebrand, der producerer håndlavet chokolade med fokus på nordiske ingredienser og unikke smagskombinationer. Brandet er kendt for sine fløde­boller og sæsonvarer og har opbygget et stærkt ry som en kvalitetsbevidst gavemulighed.

Udfordringen lå i, at NordCacao primært levede i folks bevidsthed som et gavekøb – noget man giver til andre ved særlige lejligheder. Det betød, at en stor del af brandets potentiale som hverdagsprodukt var uindfriet.

Målgruppe: Kvinder 30–55 år, kvalitetsbevidste og med fokus på dansk håndværk. Køber til sig selv som treat og til andre som gave.


2

Udfordring og mål

Analysen afslørede en central indsigt: målgruppen lever en optimeret og travl hverdag, hvor de nedprioriterer egen nydelse og mangler "tilladelse" til små øjeblikke af forkælelse – uden at føle dårlig samvittighed.

Kommunikationen skulle ændre følgende mindset:

Nuværende opfattelse

"Nydelse er noget jeg gør ved særlige lejligheder."

Ønsket opfattelse

"Jeg må gerne forkæle mig selv i hverdagen – uden skyld."

Kampagnemålet var at positionere NordCacao som en daglig mikro-luksus frem for kun et lejlighedsvis gave- eller festprodukt.


3

Vores indsats

Det kreative koncept

"Den lille luksus i hverdagen"

Influencerne viser ægte øjeblikke fra hverdagen – en stille morgenstund, en pause efter en lang dag, en selvforkælelses­rutine – hvor NordCacao optræder naturligt som en del af øjeblikket. Ikke som fokus på salg, men som en del af oplevelsen.

Instagram Reels Instagram Stories

Valg af influencere

Vi søgte mikro-influencere med høj autenticitet og stærk kobling til selfcare og hverdagsliv. Valget faldt på tre profiler med tilsammen ca. 45.000 følgere. Herunder ses den primære profil i samarbejdet:

SL
Sofie Lund
Hverdagsliv, selfcare & ærligt indhold · 19.300 følgere
5,2% Engagementsrate
5.760 Forv. rækkevidde
Mikro Influencer-type
Lav Risikovurdering
4,3 / 5 Influencer Fit Score – vurderet på brand-match, målgruppe, tone og risikovurdering

Sofie deler ærligt og sårbart indhold og sætter i forvejen fokus på selfcare og mental velvære. Hun har begrænset erfaring med sponsoreret indhold, hvilket øger troværdigheden markant. Tone og visuel stil matcher NordCacaos brand.

Budget og indhold

Vi valgte tre mikro-influencere frem for én makro-influencer for at opnå højere troværdighed og bedre rækkevidde inden for den specifikke livsstilsniche.

Influencer Følgere Indhold CPM (pr. 1.000 visninger) Pris
Sofie Lund 19.200 1 reel + 3 stories 2.554 kr. 14.714 kr.
Clara Mørk 13.700 1 reel + 3 stories 2.810 kr. 11.550 kr.
Emma Strand 12.500 1 reel 2.287 kr. 8.577 kr.
Samlet kampagnebudget inkl. rettigheder (1 md.) 34.841 kr.

Brief til influencerne

Kernebudskab

Vis et ægte øjeblik fra hverdagen, hvor du tager en pause og forkæler dig selv med NordCacao.

Tone of voice

Inspirerende, opmuntrende og genkendeligt. Roligt og lidt luksuriøst – men stadig relaterbart og autentisk.

Praktiske krav

Min. 2 tydelige close-up shots af produktet. Mærkning som annonce. Tag @nordcacao.

Rettigheder

NordCacao køber ret til repost på egne medier, paid ads og brug på website i én måned.

Do

Vis naturlige og personlige øjeblikke. Lad produktet indgå organisk i en selfcare-rutine, morgenpause eller hverdagsøjeblik.

Don't

Undgå klassisk reklamesprog og salgsfokus. Det skal føles som en anbefaling fra en veninde – ikke et TV-spot.


4

Forventet effekt og måling

Kampagnen er designet til at flytte målgruppen i evalueringsfasen af kunderejsen – fra kendskab til overvejelse og ønske om køb til sig selv. Nedenfor ses de forventede nøgletal samt de KPI'er, vi vil måle på.

Forventet rækkevidde
13.620
Engagementsrate (sn.)
~4–5%
Pris pr. følger
~0,77 kr.
Influencere
3 mikro

Hvad måler vi på? Engagementsrate på reels og stories, reach og visninger, stigning i følgere på @nordcacao, trafik til website fra Instagram samt indirekte effekter på brandopfattelse ved evt. efterfølgende spørgeskema til målgruppen.

Det strategiske udbytte for NordCacao er ikke blot tal – det er et skift i brandperception. Kampagnen giver virksomheden indhold med rettigheder, der kan genanvendes i paid ads, og et fundament for at bygge videre på hverdagsluksus-positionen i fremtidige kampagner.